Strategisk kommunikationsrådgivning og Public Relations

Jøp, Ove & Myrthu er et full service rådgivningsbureau med et bredt felt af kompetencer inden for strategisk kommunikationsrådgivning, Public Relations og alle former for produktioner, der ligger i forlængelse af vores rådgivning.

Med stærke rødder i krisekommunikation og de journalistiske arbejdsmetoder er det vores særkende, at vi meget hurtigt er i stand til at analysere komplekse problemstillinger for derefter hurtigt at levere skræddersyede, meget operationelle handlingsplaner, der bringer de rigtige kompetencer i spil.

Intern og ekstern kommunikation
I dag er Jøp, Ove & Myrthu lige så stærk på intern, som på ekstern kommunikation. Internt rådgiver vi således inden for alle discipliner – uanset om det gælder ledertræning, linjekommunikation, budskabstræning, konferenceplanlægning eller langvarige og komplekse forandringsprojekter.

Ekstern kommunikation dækker over mange discipliner, herunder community relations, corporate branding, kunderelationer, presserelationer, reputation management og relationer til myndigheder og beslutningstagere. Effektiv ekstern kommunikation kræver især, at ledelsen er indstillet på at kommunikere, hvad den mener, hvad den gør – og hvorfor. Ledelsen skal desuden have et realistisk billede af, hvordan den og virksomheden opfattes af omverdenen. 
 
Jøp, Ove & Myrthu rådgiver om Public Relations
I Jøp, Ove & Myrthu analyserer, motiverer og klæder vi ledelsen på. Vi rådgiver om budskaber, metode og kanalvalg og om, hvordan budskaberne vil blive opfattet af de eksterne målgrupper.

 
Samtidig rådgiver vi vores kunder om, hvordan de bedst muligt kommunikerer et retvisende billede af deres holdninger og handlinger til offentligheden – på en måde, der tager højde for målgruppernes forhåndsviden, behov og interesser. Samtidig tilpasser vi den eksterne kommunikation til det budskab, der skal ud. Endelig er det vigtigt at vælge det rigtige medie/den rette kanal.  

 
I tilknytning til vores strategiske rådgivning udarbejder vi ofte selv de eksterne budskaber og producerer de eksterne medier og materialer.

Læs mere om vores tilgang til Public Relations.

Vidste du at...


I Jøp, Ove & Myrthu beskæftiger vi os helt bevidst ikke med reklame eller markedsføring. Men vi anbefaler naturligvis altid gerne en af vores faste samarbejds-partnere, når der er opgaver, vi af den ene eller anden årsag ikke ønsker at påtage os.