Job

Job hos Jøp, Ove & Myrthu

Hos Jøp, Ove & Myrthu hører vi altid gerne fra nye folk, der har noget at byde på. Med det mener vi, at du skal have en uddannelse bag dig, en vis mængde erfaring og være i stand til at arbejde selvstændigt. Du behøver ikke have erfaring som konsulent, selvom det er en fordel.

Vi lægger ikke skjul på, at vi stiller betydelige krav til vores medarbejdere, ligesom vi mener, at vi selv har meget at byde på: Udfordrende opgaver og en helt speciel kultur, hvor alle bidrager fagligt og socialt.

Stemningen
Kemien er et springende punkt. Vi skal have det sjovt og godt med det, vi laver - og med hinanden. Vi mener nemlig, at de brugbare løsninger opstår i trygge og afslappede rammer, hvor der hersker en uhøjtidelig stemning.

Derfor sætter vi menneskelige kvaliteter som lune, humor og hjælpsomhed højt. Men i særdeleshed også ansvarsfølelse, ærlighed og åbenhed. Du skal være et behageligt gemyt, men ikke behagesyg. Tværtimod skal du kunne sætte dig igennem, når situationen kræver det, og lytte, når det er det, der er brug for.

Send et par ord
Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af os. Vi er stolte af vores profil og står ved de ting, vi er gode til. Vi leder altså ikke efter nogen, der per definition skal lave os om. Men vi holder af mangfoldighed og er altid åbne for nye perspektiver og holdninger.

Hvis du har noget at tilbyde os, er der måske god grund til at sende os et par ord om dig selv.

 

Send ansøgning

Citat

 

"Med min baggrund som journalist begrænser jeg aldrig min nysgerrighed. En god kommunikationsrådgiver stiller de rigtige spørgsmål for at finde de rigtige løsninger."

 

Mikael Baden, kommunikationsrådgiver og journalist